Dás oainnát geas leat ovddasvástádusat

Geat galget maid bargat?

Skuvlaservodagas lea rektor, oahpaheaddjit, skuvlabargit dego bassi ja viessohoaiddár, skuvlabussevuoddji, váhnemat ja oahppit. Buohkain lea ovddasvástádus fuomášit, dieđihit ja bissehit loavkideami ja mobbema. Rabas gulahallan ja oktasaš ulbmil ja dáhttu áimmahuššat mánáid ja nuoraid čálggu leat buot dehálaš oasit go áigumuš lea hukset buori oahppobirrasa ja bissehit ja eastadit loavkideami ja mobbema skuvllas ja lagasbirrasis.

Reflekterengažaldagat ceahki jođiheami ektui  

Váhnemiidda mobbema birra

Til foreldre om mobbing

Maid galgá rektor bargat?

Loga eanet

Maid galget oahppit bargat?

Loga eanet

Maid galgá skuvladearvvašvuođabálvalus bargat?

Loga eanet

Maid galget oahpaheaddjit bargat?

Loga eanet

Maid galget váhnemat/lagasbiras bargat?

Loga eanet

Reflekterengažaldagat ceahki jođiheami ektui

Ii mihkkege mearkkaš nu ollu ohppiid oahppobirrasii go ceahki jođiheapmi ja ahte oahpaheaddji aktiivvalaččat čájeha ahte son berošta, doarju ja vuordá positiiva ovdáneami 1. Lea álo dan profeššunealla oahpaheaddji ovddasvástádus ásahit ja bisuhit buori relašuvnna buot ohppiide, maiddái dakkár hástaleaddji relašuvnnaid ektui.

Ollu bealit, maiddái ceahki jođiheapmi, gáibida reflekšuvnna/jurddašeami ja sáhkkiivuođa jos rievdadus ja ovdáneapmi galgá dáhpáhuvvat. Dađe bahát ferte atnit muittus ahte ollu buorit áigumušat ja rievdadusat bisánit dávjá go muhtin bargit saboterejit. Jos rievdan galgá dáhpáhuvvat, de gáibiduvvo bargoveagas rievdadandáhtu, dakkár oktasaš dáhttu ja áigumuš rievdadit ja ásahit ođđa bargovugiid ja geassit reaga ovttas seammá guvlui. 

Galgabehtet joavkkuin bargat, juogadit vásihusaid, ságastit, digaštallat rahpasit dainna ulbmiliin ahte oahppat (oahppavaš čoahkkimat – lærende møter), iige dakkár politihkalaš čoahkkinmállet bargu mas ulbmil lea vuoitit ákkastallama.

Álget álkit ja smávva lávkkiin, omd dihtomielalaččat «oaidnit» juohke oahppi. Dát buvttada sáhkkiivuođa ja motivašuvnna viidáset bargui. Ulbmil lea láhčit bargovuohkái mii lea ávkin ohppiid oahppamii ja oadjebasvuhtii. 

Lea rektora geatnegasvuohta bidjat johtui doaibmabijuid daid bohtosiid ektui maid ohppiidiskkadeamit čájehit. Son galgá maid váldit vuhtii buot bargiid vuođđodárbbuid dovdat gullevašvuođa, dohkkehuvvon ja iežas duohtandahkat (selvrealisering).

Reflekterengirjjáš lea ávkin bargui ásahit ođđa vugiid jođihit ceahki. Lea dehálaš blyánttain čállit, vai sáhttá sihkkut ja ođđa cealkagiid čállit dađistaga go gelbbolašvuohta lassána ja bargovuohki/vuogit rievdaduvvojit. Reflekterengirjjáža gávdnabehtet oahppanresurssaid vuolde.

Váhnemiidda mobbema birra

Ollu váhnemiid gaskkas lea eahpesihkkarvuohta dan ektui mo sii sáhttet bargat eastadit, fuomášit ja bissehit mobbema. Dás leat muhtin rávvagat:

Eastadit mobbema leavvamis lea ruovttu ja almmolaš ásahusaid oktasaš ovddasvástádus– ja áinnas digitála árgabeaivvis gos mobben dáhpáhuvvá neahtas.

Nu lea álo, dannego mobbemis lea maid sáhka das mo bajásgeassin čađahuvvo. Interneahtain fertejit váhnemat leat gozui alde ja dárkilit čuovvut maid mánát ja nuorat doppe barget. Daddjo gal ahte skuvllat fertejit čorget ja bissehit neahttamobbema, muhto dán fertejit váhnemat kontrolleret ja reguleret. Dutkan čájeha ahte 80 proseantta ohppiin geat mobbejuvvojit neahtas, mobbejuvvojit maiddái skuvlašiljus.

Muhtin tipsat jos balat dahje dieđát ahte du mánná mobbe earáid:

Sáhttá leat váttis fuomášit ja lossat dohkkehit ahte iežas mánná mobbe earáid. Dan birra mánná dábálaččat ii hála ruovttus. Muhto jos okta dahje eanet dáid čuoggáin heivejit du máná ektui, de berret daid váldit duođalažžan ja čuovvulit máná mánáidgárddis, skuvllas ja/dahje PPT bokte.

  1. Ferte eará mánáid duolbmut ja kontrolleret ja loktet iežas bajábeallái ja oažžut iežas dáhtu čađa áitagiid ja fámu bokte.

  2. Lea dávjá suhtus ja suhttá álkit, ja illá dohkkeha maŋidemiid/vuordit ja hástalusaid.

  3. Váttis čuovvut njuolggadusaid.

  4. Orru oalle garas ja čájeha uhccán miehtemiela mánáiguin geat vásihit loavkideami (krenkelse).

  5. Rihkku njuolggadusaid ja suhttá dábálaš rájáin maid ollesolbmot, sihke váhnemat ja oahpaheaddjit, leat bidjan.

  6. Ollu návccaid bidjá dása ahte hállat iežas eret váttis dilálašvuođain maid ieš lea vuolggahan.

  7. Ollesolbmot skuvlla, mánáidgárddis dahje astoáiggedoaimmain dávjá dieđihit ahte du mánná lea earáid heađuštan ja loavkidan.

UNICEF bargi Kristin Oudmayer lasiha vel ahte mii fertet muitit ahte mánát geat earáid givssidit ja mobbejit maiddái sáhttet láhttet «empáhtalaččat, sin sáhttá leat álki liikot ja sis sáhttá leat alla stáhtus sihke mánáid ja ollesolbmuid gaskka».

Danne sáhttá leat váttis váhnemiidda ja eará ollesolbmuide áddet ja dohkkehit ahte mánná eará oktavuođain ja birrasiin mas son lea oassi, sáhttá láhttet eará láhkai.

Leatgo ieš fuobmán vai leatgo ožžon dieđu skuvllas dahje mánáidgárddis ahte du mánná mobbe earáid, de sáhttá leat váttis dan dohkkehit. Muhto ii leat ávkin mánnái jos don it beroš su láhttenvugiin ja geahččalat dan duššin dahkat.

  1. Váldde dan duođalažžan ja bargga ovttas skuvllain dahje mánáidgárddiin ja bisset mobbema ja veahket máná rievdadit láhttenvugiidasas.

  2. Lea positiiva ovttasbargat skuvllain dahje mánáidgárddiin ja mobbejuvvon mánáid váhnemiiguin.

  3. Galgá leat čielggas mánnái ahte don válddát ášši duođalažžan ja ahte don/doai it dohkket ahte dákkár láhttenvuohki joatkašuvvá.

  4. Váldde ovddasvástádusa bissehit mobbema, omd ahte šaddet negatiiva váikkuhusat jos mobben ii noga.

  5. Jos lea dáhpáhuvvan neahttamobben, de hála mánáin neahttamobbema birra ja manne dat lea váralaš. Čuovu su mobiilageavaheami ja váldde sus eret mobiila jos mobben ii noga.

  6. Ovttas mánáin sáhttibehtet ásahit muhtin njuolggadusaid das mo láhttet bearrašis. Go mánná čuovvu njuolggadusaid, de son galgá oažžut ollu rámi, muhto jos rihkku njuolggadusaid, de das galget leat negatiiva váikkuhusat. Muhtin mánáide, sierranas sivaid geažil, eai bastte negatiiva váikkuhusat. Dalle ferte oažžut veahki erenoamášpedagogalašbálvalusas dahje skuvladearvvašvuođabálvalusas.

  7. Geavahehket áiggi ovttas ja «oahpásmuva» mánáin ođđasit ja buorebut. Maid son bargá ja geaiguin son ovttastallá? Don soaittát hirpmástuvvat das man sturron son lea fáhkka, ja man ollu ja johtilit son rievdá.

  8. Soaitá du mánná sáhttá geavahit energiija eará láhkai ja eambbo konstruktiivvalaččat, ovdamearkka dihte lášmmohallamis.

Geahččal nu bures go sáhtát hukset luohttevašvuođadovddu mánáid ja ollesolbmuid gaskka, mas oadjebasvuohta, diehttevašvuohta (forutsigbarhet) ja doarjja leat buorit ja beaktilis oasit bajásgeassima oktavuođas. Mánná oažžu ja gullá dađistaga dakkár siskkildas jiena ja dan láhkai ieš hukse ehtalaš dihtomielalašvuođa mii muitala ahte son galgá eará mánáiguin láhttet čábbát ja veahkehit ja doarjut sin geat gillájit mobbema.

  1. Čájet mánnái ahte don beroštat das mo son láhtte earáiguin.

  2. Hála mánáin dan birra mo mii sáhttet leat buorit olbmot ja manne mii galgat leat nu.

  3. Don leat máná ovdagovva. Čájet sutnje ahte don meannudat eará olbmuid olmmošlaččat ja empáhtalaččat.

  4. Čuovu media ja sin láhttenvugiid. Cuige omd TV-prográmmaid main lea jienasteapmi ja cuiggodeapmi gos mánát ohppet mobbenláhttenvugiid.

  5. Doarjju ja rámit máná alo go son dahká earáide buriid daguid.

  6. Muitte ahte don leat máná deháleamos olmmoš su eallimis ja ahte son árvvoštallá ja veardida visot maid don dagat ja hálat.

 

 
Dát lea oassi muhtin artihkkalis mii lei VG-áviissas 19.06.2019. Čállán Edda Drægni ja fágaolbmot geat rávvagiid duohken leat: Anders Baraldsnes, Kristin Oudmayer ja Stein Gorseth. Jorgalan sámegillii: ČálliidLágádus.

Lea lossat gullat ahte mánná mobbejuvvo skuvllas. Don heađástuvat ja suhtat, muhto seammás fertet bissut čielggasin. Lea dehálaš ahte dus lea buorre áigi gullat maid mánná muitala. Čális áinnas.

  1. Du mánná galgá leat áibbas sihkkar ahte don áddet ja doarjjut su.

  2. Váldde oktavuođa skuvllain.

  3. Divtte skuvlla dutkat ja bidjat doaibmabijuid johtui dan mielde/ektui mii lea dáhpáhuvvan. Buot skuvllat leat lága bokte geatnegahtton ásahit ja čuovvut rutiinnaid ja strategiijaid eastadit ja gieđahallat mobbema.

  4. Don sáhtát fylkkamánnii váidalit jos skuvla ii nagot bissehit mobbema.

Læringsmiljøsenteret, Erling Roland

TIL FORELDRE OM MOBBING

Det er stor usikkerhet blant foreldre om hva de kan gjøre for å forebygge, oppdage og stoppe mobbing. Her er noen tips:

Kampen mot mobbing er et delt ansvar mellom hjem og offentlige instanser – særlig i den nye digitale hverdagen der mye mobbing foregår på nett.

Det vil det alltid være, ettersom det også handler om oppdragelse. Med Internett er foreldrene nødt til å være obs på hva barna gjør på telefonene sine. Det blir det sagt at skolene må rydde opp, men foreldrene har størst ansvar i å regulere og kontrollere. Forskning har vist at 80 prosent av barn som blir mobbet på nett, også blir mobbet på tradisjonell måte i skolegården.

Noen råd til foreldre og foresatte, dersom de har mistanke til eller vet at barnet deres mobber andre:

Det kan være vanskelig å oppdage og vedkjenne seg at ens eget barn mobber. Det at barnet mobber andre elever, er naturligvis ikke noe barnet snakker om hjemme. Men dersom et eller flere av punktene under passer for ditt barn, bør du ta det alvorlig og følge det opp med barnet, barnehagen, skolen og/eller PPT.

  1. Har en sterk trang til å dominere og undertrykke andre barn, til å hevde seg med makt og trusler og til å få viljen sin.

  2. Er ofte hissig og har lav toleranse for hindringer og utsettelser.

  3. Har vanskelig for å underordne seg regler.

  4. Virker tøff og viser liten medfølelse med barn som blir krenket.

  5. Bryter og viser sinne ved rimelige grenser som er satt av voksne, både av lærere og dere hjemme.

  6. Setter mye inn på å snakke seg ut av vanskelige situasjoner som de selv har skapt.

  7. Voksne ved skolen, barnehagen eller fra en fritidsaktivitet melder at barnet ditt har krenket andre barn gjentagende ganger.

Kristin Oudmayer i UNICEF kommenterer at det her er viktig å føye til at barn som plager andre «også kan fremstå empatiske, lette å like og med høy status blant både barn og voksne».

– Det kan gjøre det ekstra vanskelig for foreldre og andre voksne å ta innover seg hva som kan skje samtidig – i andre relasjoner og miljøer barnet er en del av, sier hun.

Har du selv forstått eller du får beskjed fra skolen eller barnehagen om at barnet ditt mobber andre, kan det være tøft og vanskelig å måtte erkjenne det. Men det hjelper ikke barnet ditt at du prøver å unnskylde og bagatellisere dets oppførsel.

  1. Ta det på største alvor og samarbeid med skolen eller barnehagen om å få stoppet mobbingen og hjelpe barnet ditt til å endre denne type atferd.

  2. Still deg positiv til et samarbeid med skolen eller barnehagen og mobbeutsattes foreldre.

  3. Gjør det helt klart at du ser alvorlig på mobbingen og at du/dere ikke vil godta slik atferd i fortsettelsen. 

  4. Ta ansvar for at det stopper og sett inn negative konsekvenser (for eksempel bortfall av goder), dersom mobbingen ikke opphører.

  5. Har mobbingen foregått via mobilen og/eller PC, snakk med barnet om mobbing på nett og hvorfor det er svært alvorlig. Øk innsyn og eventuelt begrens bruken dersom det ikke stopper.

  6. Sammen med barnet kan du komme frem til noen enkle regler for daglig omgang i familien. Når barnet følger reglene, bør det få mye ros. Bryter det reglene, er det viktig at dette får en eller annen negativ konsekvens.

  7. Prøv å tilbringe mer tid sammen med barnet og skaff deg god kjennskap til hvem barnet er sammen med og hva det driver med.

  8. Kanskje kan du hjelpe barnet ditt til å bruke energien og dominansbehovet sitt på en mer konstruktiv måte, for eksempel innen idrett.

Se punktene under avsnittet: «Hvordan forebygge».

Gjør så godt du kan for at barnet ditt opplever en gjensidig tillit mellom dere som voksne og seg selv der trygghet, forutsigbarhet og god støtte er nærende ingredienser i oppdragelsen. Slik vil barnet etter hvert kunne høre sin egen indre stemme og opparbeide seg en etisk bevissthet som sier at hen bør behandle andre barn godt og stå opp for dem som ikke har det så bra. 

  1. Vis barnet ditt at du bryr deg om hvordan det behandler andre.

  2. Snakk med barnet ditt om hvordan vi kan være et godt medmenneske og hvorfor vi bør være det.  

  3. Vær et godt forbilde for barnet ditt, vis empati og behandle andre godt i deres påhør. 

  4. Vær en motvekt til utstemmingsprogrammer, mobbing pakket inn i humor og andre medieuttrykk som lærer barn mobbeatferd.

  5. Støtt barnet ditt hver gang han eller hun gjør gode ting for andre

  6. Husk at du har muligheten for å være den viktigste personen i ditt barns liv og at de ser og vurderer alt du gjør. 

Det kan være tungt å oppdage at barnet ditt blir mobbet på skolen. Du blir frustrert og rådvill samtidig som du må beholde roen. Det er viktig nå at du har god tid til å lytte til hva barnet forteller. Noter gjerne.

  1. Barnet ditt må være helt sikker på at du forstår og støtter hen.

  2. Ta kontakt med skolen.

  3. La skolen undersøke og sette i verk tiltak med bakgrunn i det som har skjedd. Alle skoler er ifølge loven forpliktet til å ha strategier og følge rutiner i håndtering og forebygging av mobbesaker.

  4. Du kan klage til fylkesmannen dersom skolen ikke klarer å stoppe mobbingen.

(Læringsmiljøssenteret. E. Roland)